FRAGT FRA 39,-
FRI FRAGT PÅ KØB OVER 399,-
LEVERING 1-3 HVERDAGE
30 DAGES FORTRYDELSESRET

Vilkår for abonnement

Tegning af abonnement

Abonnement på månedens krea-kit tegnes under menupunktet "Månedens krea-kit" og fortsætter indtil det opsiges.

Betaling

Månedens krea-kit koster 249 kr + fragt.

Pengene for månedens krea-kit trækkes på dit betalingskort den 1. i hver måned. 

Dine kortoplysninger gemmes af Krea-kit så længe dit abonnement løber. 

Fragt

Varer sendes med GLS til privatadresse (59 kr) eller pakkeboks (39 kr). 

Afsendelse

Månedens krea-kit afsendes den 1. i hver måned, eller førstkommende hverdag herefter, hvis den 1. falder på en lørdag, søndag eller helligdag. Din kvittering sendes på e-mail samme dag. 

Opsigelse

Abonnement på Månedens krea-kit kan opsiges ved at sende en mail til kontakt@krea-kit.dk. Ved opsigelse fortsætter abonnementet løbende måned + 1 måned.

Eksempel:

Opsiges abonnementet d. 5. februar modtager du sidste krea-kit i abonnementet i starten af marts.

Opsiges abonnementet d. 25. marts, modtager du dit sidste krea-kit i abonnementet i starten af april. 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  
 
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget dit første månedens krea-kit. 
 
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kontakt@krea-kit.dk. Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

 

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.


Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis materialer og papirer har været taget ud af posen, vil varens handelsmæssige værdi være 0 kr.  

 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
 
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

 

Varen sendes til:

Krea-kit
Østre Parkvej 2P
4100 Ringsted
 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

 

Varen sendes til:
Krea-kit
Østre Parkvej 2P
4100 Ringsted 


Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.  

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
 
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig. Vi deler dit navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse med GLS, for at de kan levere varen til dig. 
 
Personoplysningerne registreres hos Krea-kit og opbevares i fem år efter abonnementet er ophørt, hvorefter oplysningerne slettes.  
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  
Den dataansvarlige på www.krea-kit.dk er Sandra Andersen.  


Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: kontakt@krea-kit.dk
 

 

Abonnementsvilkår er senest opdateret d. 12.01.2024